Det er sjovt at følge med i havens fugle, både hvis du sidder på terrassen om sommeren, eller du sidder indendørs og kan kigge ud. De forskellige slags fugle, der kommer på besøg, kan studeres på nærmeste hold, hvis du sørger for, at der er et foderbræt og et fuglebad i nærheden, så du kan have det fulde overblik.
Der findes et væld af havetilbehør til beregnet til havens fugle. Du kan få et fint lille fuglebad i sortglaseret keramik med et jute reb og krog, som du nemt og hurtigt kan hænge op på en gren i haven og fylde med vand. Fuglene vil både bade og drikke af vandet. Du kan hænge et magen til ved siden af og bruge til fuglefoder. Det er bedre at fodre fuglene af en skål, der hænger i et reb oppe fra et træ, da det derved ikke er så let for hverken rotter, mus eller katte at komme til foderet. Men du kan sagtens stille et flot fad med vand til fuglenes bad på jorden eller en træstub. Bare du stiller det et sted, hvor du har mulighed for at følge med fra en god siddeplads inden- eller udendørs. At have mange fugle i haven er også nyttigt for frugttræer og buske, da fuglene spiser de små skadedyr, som planter og træer nemt bliver angrebet af.
Et lille foderhus eller fuglebad i et reb med krog vil også være fint at hænge op på altanen, så der kommer lidt dyreliv, selv om du bor i en lejlighed.