Der er næsten ikke noget værre end et møde, der er ufokuseret, hvor man møder ind uforberedt, og man ikke har gjort nogle punkter klar til at blive gennemført.
Man ved dog, at man skal holde det her møde, men man er lidt usikker på, hvorfor man skal gøre det, og hvem skal være ordstyrer? For sidste gange endte det med, at alle snakkede i munden på hinanden – og ingen skrev noget ned, så der blev ikke rigtig besluttet noget, og blev man endelig enige om noget, så var der ingen noter at kigge på om det bagefter.
Det handler alt sammen om mødefacilitering, og det kan måske lyde lidt for moderne for nogle, men man skal egentlig mest af alt se på det som, hvordan vi får vi lige styr på det hele, så det bliver gennemført ordentligt.
Så selv hvis man inderst inde er modstander af møder, så vil det her sørge for, at man kommer gennem de møder mere eller mindre smertefrit.
I fremtiden klarer man sig ikke uden mødefacilitering
Måske er alle ikke enige om, hvordan disse faciliteter skal være, men det her et ikke et kommunistisk eller hippieforetagende, hvor man taler sig til enighed om alt: Det bliver mest effektivt, når man tager en demokratisk beslutning, for hvis alle skal være tilfredse og enige, så er der ingen, som der bliver helt glade i sidste ende.
Derfor må man nogle gange ofre sig og vælge ens kampe med omhu både med, hvordan man agerer til et møde, og hvordan man mener, sådan et møde skal sættes op.
Desuden kan man blive enige om, hvordan rammerne for sådan et møde skal være, men derfor kan indholdet være forskelligt fra gang til gang, så man ender med at føle, at man får mere ud af det ene møde end det andet – og sådan vil det altid være.
Men så længe man bare starter med at sætte de gode rammer, så bliver det noget nemmere at komme gennem det møde, om man så brød sig om det møde eller ej.