Leg er liv


Den moderne tilværelse er stram, den er planlagt og struktureret og mange af os er slet ikke i nuet. Man kan sige, at vi er blevet til væsner, der arbejder og forbruger, præsterer og vurderer og levner ikke ret meget plads til at være menneske. Systemet kan vi ikke ændre på, det er som det er, og det følger sin egen udvikling, men vi kan bestemme, hvordan vi vil leve, og hvordan vi indretter os. Om vi vil mærke livet og dyrke det, eller om vi vil være mere eller mindre robotagtig, det er helt op til os selv. Og så vidt vi ved, ja så lever vi kun en gang, så det kloge er, at få det bedste ud af livet, mens vi har det i vores hænder, alt andet er vel spil af liv. Gør livet til andet og meget mere end at yde og præstere, vær unyttig og leg med livet det er livsglæde og livskunst, tag ikke tingene så seriøst og hav ikke planer og strukturer for alt du laver.